Kategoriarkiv: Android mobiler

Huawei Ascend Y530

Huawei Ascend Y530 anmeldelse

Huawei producenten har traditionelt hørt til at budget-markedet for mobiler, og Ascend Y530 er ingen undtagelse.

Med en 4,5” skærm med en opløsning på 480×854 pixels, 512 MB RAM, 1,2 GHz dual-core processor og 4 GB indbygget intern hukommelse, er Ascend Y530 placeret lige pladask midt i budget-kategorien.

Eftersom telefonen lander midt i kategorien for billige mobiler på Mobilberegner.com, får Android-mobilen Ascend Y530 stærk konkurrence fra både Nokia Lumia 520 og Sony Xperia M, som henholdsvis er en Windows Phone og Android mobiltelefon.

Ascend Y530 ligger og passer godt i hånden.

Ascend Y530 ligger og passer godt i hånden.

Huawei Ascend Y530 er desuden prissat billigt og kan fås til lige omkring 1400 kroner i mindstepris med mobilabonnement (i skrivende stund), hvilket naturligvis vil sige du både får telefonen OG taletid i 6 måneder til prisen.

Brugerflade/interface

Som det er tilfældet med alle andre Android producenter, der ikke er Google selv, slipper du ikke for producentens ”egen” version af Android, og med Huawei får du dermed deres Emotion 2.0 oven i hatten (helt uden du har bedt om det – er det ikke fantastisk?)

Som det er nu, er det kun Googles Nexus serie af telefoner der har, hvad man kalder, barebones Android, der ser ud som det var tiltænkt uden en hel masse anden lir og gøjl. Det gælder også high-end mobiler som Samsung Galaxy S5, Galaxy Note 3, HTC One (M8) osv. Du slipper ikke!

Hvis du hører til den gruppe der bare ikke gider producenternes egen Android version, har Huawei Ascend Y530 et smart lille trick du kan gøre brug af.

Hvis du smutter over i Indstillinger > Home Screen Style, vil du finde en mulighed for at sætte stilen over på ”Simpel.” Gør det, og al rodet forsvinder og efterlader dig med en simpel og overskuelig brugerflade.

Design

Mobilen fås i sort og forsiden prydes af en 4,5 tommer skærm med et lille logo og de tre klassiske Android knapper for neden. Bagsiden er fremstillet i et mat plastiklook, og den ligger generelt fint i hånden.

Rent fysisk måler den 135,5 mm i højden, 67 mm i bredden og 9,3 mm i tykkelsen. Den vejer 145 g, hvilket også er ganske normalt for en mobil i denne størrelse.

Huawei Ascend Y530 er 9,3 mm tyk

Huawei Ascend Y530 er 9,3 mm tyk

Hardware

Som nævnt indledningsvist, får du en 1,2 Ghz dual-core processor, hvilket sørger for hurtig betjening og gnidningsfri oplevelse med enheden.

Hvor web browsing, SMS skriving, Facebook, Youtube osv. virker fint og uden problemer, vil gamere nok blive lettere skuffet, da der godt kan forekomme lettere lag i nogle situationer hvor der sker meget på skærmen. Men nu henvender telefonen sig heller ikke til denne målgruppe, så det går nok.

Den er udstyret med et 5 megapixel kamera på bagsiden og et mindre VGA kamera på forsiden. At der overhovedet ER et kamera på forsiden er et plus i denne prisklasse, som der for eksempel ikke er at finde på tidligere gennemgået Lumia 520 fra Nokia.

Konklusion for Huawei Ascend Y530

Som med andre mobiler i prisklassen, henvender Ascend Y530 sig til målgruppen der blot har brug for en smartphone der kan det mest basale. Lidt web browsing, Facebook, sms og mms, en YouTube video her og der, måske et spil på en kedelig togtur og naturligvis god opkaldskvalitet. Alt det opfylder telefonen og jeg er ikke den eneste der synes det, hvis du ikke ønsker kun at tage mit ord for det.

Hvor den kommer til kort, er i heftige grafiske situationer eller hvor du skal bruge fotografikvalitet på dine billeder. Men er det det du er ude efter, kigger du nok heller ikke på Ascend Y530 i første omgang 🙂

Huawei Ascend Y530 får en ”kan anbefales” herfra til dem der bare skal have en mobiltelefon der virker og kan det mest basale. Til det er den god.

Sony Xperia M

Sony Xperia M anmeldelse

Xperia serien fra Sony Ericsson (nu kun Sony) har i årevis været en bestseller og nu er koncernen klar med en discount eller billig smartphone med tilnavnet Sony Xperia M.

Som med Nokia Lumia 520 er der tale om en mobiltelefon i den helt lave prisklasse, som henvender sig til dem der bare skal have en telefon der virker og kan det mest basale. Og prisen er særdeles god: I skrivende stund kan den findes til lige omkring 1100-1300 kr. med telefonabonnement. Nogle af Xperia Ms største konkurrenter er førnævnte Lumia 520 og Huawei Ascend Y530.

Sony Xperia M er en billig smartphone der gør hvad den skal. Hvad det er, kigger vi på her.

Design

Mobilen ligner flere af de andre telefoner i Xperia serien og kommer tættest på Sony Xperia L.

Sony Xperia M i hånden

Sony Xperia M i hånden

Den er udstyret med en bagside af mat plastik og skærmen er af glas. Lettere afrundede hjørner pryder enheden, og den fås i farverne sort, hvid, lilla og gul.

Den vejer 115 g og måler 124 mm i højden og 9,3 mm i tykkelsen.

Display

Skærmen måler 4 tommer i diagonalen med en total opløsning på 854×480, og skal man sammenligne skærmspecifikationerne og kvaliteten kan det gøres med Samsungs Galaxy S2, som udkom for nogle år siden.

245 ppi (pixel per tomme) sikre let læselig tekst, men havde du regnet med Apples retina-kvalitet, bliver du nok en smule skuffet. Det trækker dog ikke ned, da man heller ikke kan forvente det til den pris.

Hardware og software

Xperia M er en fuldblods Android mobil, som p.t. kører på Android Jellybean (4.1). Der er naturligvis mulighed for download af apps på Google Play og du kan sætte og redigere diverse widgets som du lyster.

Telefonen er udstyret med en 1 Ghz Qualcomm S4 Plus dual-core processor, hvilket er ret normalt for en mobil i denne prisklasse. Du får desuden 1 GB RAM, hvilket er næsten dobbelt op af den sammenlignelige Nokia Lumia 520. Som hos Nokiaen sørger en Adreno 305 chip for at levere grafik.

Hvor du her får mere RAM, må du undvære lidt hukommelse. Faktisk har den kun 4 GB intern hukommelse i alt, og når Sony har fyldt op med software og andet der hører sig til på en moderne smartphone, har du reelt kun 2 GB tilbage at lege med. Det er lige i underkanten, hvis du ønsker musik og film på telefonen. Men så er det godt du kan lagre dine filer i skyen.

Kamera

Xperia M er udstyret med et 5 megapixel kamera bag på og et mindre et foran. Det forreste vinder ingen priser, men tilsvarende mobiler i prisklassen har ofte ikke engang ét, så at du får et ekstra kamera med i prisen er bedre end ingenting.

God klar og lys skærm på Xperia M

God klar og lys skærm på Xperia M

Du får desuden også en LED blitz, som heller ikke findes på tilsvarende Lumia 520, hvilket er endnu et plus. Udover det, tager kameraet respektable billeder, uden den nok vinder priser for kvaliteten. De er dog fine i lyse omgivelser og bestemt acceptable.

Konklusion for Xperia M

Med Xperia M får du en god mobiltelefon til prisen. For omkring 1200 kr. er det begrænset hvad man kan forvente, men jeg synes Sony slipper godt fra det.

God batteritid, fint kamera, dobbelt så meget RAM som lignende mobiler og design, der minder om de dyrere i Xpera serien, gør den lille ”M” model til et seriøst bud for personen der blot skal have en smartphone til at ringe, skrive, maile, Facebook’e og tage et billede i ny og næ.